Foto: 
Ophavsret HUSET th

Hørbygaard Fødevarefestival 20.-21. maj 2017

Hørbygaard Fødevarefestival - Den gastronomiske højborg på Nordvestsjælland.

Interessen for kvalitetsfødevarer har aldrig været større. Vi interesserer os mere og mere for, hvad vi spiser, og hvor fødevarerne kommer fra. På Hørbygaard Fødevarefestival kan du i weekenden, d. 20.-21. maj 2017 få styret din lyst efter at smage, se og røre ved de allerbedste, lokale fødevarer. 

I weekenden d. 20.-21. maj 2017 åbner Hørbygaard Gods, Tuse Næs op for et sandt mekka af lækkerier. Her samler parret bag www.Fødevarefestival.dk,  Sisse Hansen og Jimi Kristensen, over 45 særligt udvalgte fødevareproducenter, der alle har to ting til fælles: den gode kvalitet og den gode historie. 

Hørbygaard Fødevarefestival afholdes i år for 2. gang, og Jimi Kristensen melder allerede om udsolgt for udstillere, hvilket betyder, at de mange gæster der forhåbentlig lægger vejen forbi Tuse Næs, får fuld valuta for pengene. Sidste år gæstede 2700 mennesker Hørbygaard Fødevarefestival, og i år bliver det endnu større med flere nye tiltag til det, som Jimi Kristensen kalder Nordvestsjællands gastronomiske højborg.

Vi vil meget gerne håndplukke vores udstillere, og det er for at få sat en pakke sammen af udstillere, så de er så forskellige som muligt. Dermed bliver oplevelsen for gæsten også større, siger Jimi Kristensen. 

I år afvikles Hørbygaard Fødevarefestival lidt senere end tidligere år. Det er bl.a. for, at tilgodese de producenter som knap nok har været klar med produkter i de foregående år.

Vi ved at en del af vores gæster sidste år havde en stor oplevelse i at komme en tur rundt i området omkring Hørbygaard gods. Specielt parken blev flittigt brugt af gæsterne. Parken vil ligeledes være åben for publikum i år. Derudover har vi arbejdet med at gøre gårdspladsen endnu mere hyggelig i år. Vi har sørget for lidt live musik, som netop kan være med til at skabe god stemning. På gårdspladsen vil Su-Ri sælge lette frokostretter, som kan i parken eller på gårdspladsen, udtaler Jimi Kristensen.

Praktiske oplysninger - Hørbygaard Fødevarefestival:

Hvornår: 20.-21. maj 2017. Åbningstider: Lørdag kl. 10-17, søndag kl. 10-16.

Hvor: Hørbygaard Gods, Tuse Næsvej 7, Tuse Næs, 4300 Holbæk

Hvad:  Entré: 50,- Børn u. 12 år gratis. 

Vi har i år en del nye udstillere med, som præsenterer nogle af de såkaldte superfoods, som er fødevarer med en ekstra koncentration af næringstoffer, proteiner, antioxidanter og mineraler - det betyder at gæsterne bl.a. kan smage på insekter, melorme, tang, havtorn, aroniabær samt meget mere, lyder det fra Jimi Kristensen. 

F.eks. 25-06-2017

Hver uge sender vi et nyhedsbrev med et bud på interessante arrangementer i den kommende weekend. Tilmeld dig i formularen her over.

Arrangementer på andre datoer

Tour de Falster 2017

Tour de Falster er for alle både voksne og børn, motionister eller elite ryttere.

Familie
Torsdag, 25. maj 2017 - 10:00

Tip til Kristi Himmelfartsferien: Oplevelser i købstæderne

Købstæderne byder på forskellige oplevelser denne uge. Guiden har udvalgt fem byer, der er et besøg værd i Kristi Himmelfartsferien.

 

Tour De Falster

Livsglad dansk folk-påp, fisker-folk, folk for folk, happy-folk. Genre er bare en etiket - det bli'r en superfed og sjov aften på pakhuset! ;-)

Musik
Fredag, 26. maj 2017 - 21:00

Byfest i Ringsted

SLIP HYGGEN LØS ved LIONS byfestdage i Ringsted. Det foregår i Klosterlunden og på plænen foran Sct. Bendts kirke.

Tivoliland, musik, underholdning, buffet og meget mere.

Familie
Torsdag, 25. maj 2017 - 16:00

Glad aften i Stege by

Fest på Torvet og en masse gode tilbud i butikkerne.

Kl 10:00 - 20:00. Alle butikker har åbent.

Vi ses i Stege til en hyggelig aften.

Se mere info i ugeavisen, på facebook, eller vores hjemmeside.

Familie
Fredag, 26. maj 2017 - 10:00