VALS - En danseaften med to internationale stjernekoreografer, Nakskov

Dansk Danseteater med en humoristisk og billedrig moderne danseforestilling, skabt af to af den internationale dansescenes eftertragtede trinmagere.

Valsen er inspiration for den spanske multikunstner og fremadstormende koreograf Marcos Morau til aftenens første værk. Morau ønsker at dykke ned i den klassiske musik og udfordre nogle af de største valse i historien – hele vejen fra Tjajkovskij til Strauss. Han er optaget af at skabe nysgerrige, tværæstetiske værker, som forener kunstarterne teater, dans, film, billedkunst, litteratur og fotografi.
Den amerikanske koreograf Stephen Shropshire, som står for forestillingens anden del, er mere optaget af det konceptuelle, symbolske og dansetekniske koreografiarbejde. Med sit kraftfulde bevægelsessprog ønsker han i dette helt nye værk at udforske menneskelige ritualer og eksistentielle grundvilkår som ensomhed og fællesskab. Musikken er ny-komponeret af lyddesigner Chris O’Connor, en af New Zealands mest respekterede, nulevende komponister.

Der er introduktion til forestillingen kl. 19.00.

Fra Dansk Danseteater.
Med Dansk Danseteaters internationale dansere. Koreografi: Stephen Shropshire og Marcos Morau. Musik af Tjajkovskij, Strauss, m.fl. samt Chris O’Connor. Varighed: ca.80 min. inkl. pause.

F.eks. 28-04-2017

Arrangementer på andre datoer

Min Mormors Gebis - Slagelse

Dissing og Las: Min Mormors Gebis.
Elsket børnebog bliver til sprælsk Dissing & Las-album.

Familie
Søndag, 30. april 2017 - 14:00

Historier om Sydøstdanmark - Gjorslev Gods, magt og rigdom på Stevns i senmiddelalderen

I anledning af Fortidsmindedagen, inviterer Museum Sydøstdanmark på gratis omvisning ved Gjorslev Gods, en landets bedst bevarede borge fra senmiddelalderen.

Familie
Søndag, 30. april 2017 - 11:00

Trolle og Tormod har udviklet noget nyt: seje og sjove sange - sange, man lærer noget af. Sange, som handler om ting, der normalt hører skolen til, f.eks. vokaler, konsonanter, fisk, shampoo, idræt og matematik.

Familie
Lørdag, 29. april 2017 - 10:30

Slagelse besat og befriet - Slagelse Museum

Vi gentager succesen fra sidste år og afholder igen ’Slagelse Museum – besat og befriet’ lørdag den 29. april fra kl. 12-16. Tag med på en tidsrejse tilbage i tiden, hvor dagen vil starte med Danmarks besættelse den 9. april 1940.

Familie
Lørdag, 29. april 2017 - 12:00

Teaterkoncert med Rumlerim - Ringsted

Oplev en trafikalsk teaterkoncert. Dyt, Båt og Kling Klang er tre godmodige og meget musikglade fyre. En dag dumper et brev uden afsender ind af brevsprækken: de er inviteret til fødselsdag.

Familie
Lørdag, 29. april 2017 - 10:00